Allerede i den første telefoniske kontakt vil jeg spørge, hvorfor du søger psykologhjælp. Det er for at sikre mig, at min klinik er relevant i forhold til problemet.

Den første samtale fokuserer på at få indkredset problemerne, for det er vigtigt at vi har en fælles forståelse for hvad det er du ønsker at få hjælp med.
I forløbet, hvor vi sidder overfor hinanden og taler sammen, vil jeg stille dig mange spørgsmål, også spørgsmål du ikke tidligere har tænkt på og som også handler om hvad der sker i samarbejdet her og nu.

Det er bl.a. dette, som gør den terapeutiske samtale til noget andet end en almindelig venskabelig snak, og samtidig med at det kan føles uvant og måske endda skræmmende, er det ofte vejen til at forstå sig selv bedre, og til lettelse og åbning for nye muligheder.

Det menneske der søger hjælp kan have mange grunde til at ønske forandring. I nogle tilfælde er problemerne udløst af voldsomme begivenheder som f.eks. dødsfald, sygdom eller skilsmisse, men også begivenheder som man har glædet sig til, kan give psykiske problemer, f.eks. i forbindelse med en fødsel eller start på nyt job eller uddannelse.

Hyppigt drejer henvendelser sig om:

• Oplevelse af depression, angst eller forvirring.
• Vanskeligheder med at skabe eller opretholde gode relationer.
• Fysiske smerter som der ikke kan findes medicinsk forklaring på, og som kan dække over følelsesmæssig smerte.

Jeg arbejder både med kognitiv terapi og dynamisk terapi, især Intensiv Dynamisk Korttidsterapi.

Intensiv dynamisk korttidsterapi er en videnskabelig baseret terapiform, som er virkningsfuld hvor mere ”redskabsorienterede” terapiformer ikke slår til. Der er videnskabelig dokumentation for effekt i forhold til en lang række psykiske lidelser som depression, angst, psykosomatiske tilstande og personlighedsforstyrrelser.

Metoden bygger på klassisk psykoanalyse og tilknytningsteori: Klienten har tidligt i livet indlært mønstre for at håndtere sine følelser, ikke mindst ift nærhed og relationer. Visse følelser er blevet forbundet med angst og derfor blevet erstattet af forskellige forsvarsmønstre. Mønstrene var nyttige da de opstod, men er nu blevet et problem som hindrer klienten i at leve det liv hun ønsker. Det er dette samspil mellem følelser, angst og forsvarsmønstre, som begrebet (psyko)dynamisk henviser til.

Klienten oplever de problematiske mønstre i forskellige relationer, som hun indgår i; de kan vise sig i forholdet til partneren, børn eller venner, på arbejdet og selvfølgelig vil de også vise sig i samtalen med psykologen.

Der er altså tale om en oplevelsesorienteret og følelsesfokuseret metode, hvor undersøgelsen af sammenhængen mellem tanker, adfærd, fysisk/kropslige fornemmelser og underliggende følelser er helt centralt. Relationen mellem terapeut og klient er et bærende element i arbejdet, og du vil som klient opleve en terapeut, der vedholdende og aktivt inviterer dig til åbent at dele dine oplevelser “her og nu” i terapirummet med terapeuten. Heraf kommer ordet intensiv.

I kraft af metodens intensive og fokuserede karakter er det muligt at skabe store og permanente ændringer på forholdsvis kort tid. Deraf navnet korttidsterapi.

Der er indlysende fordele ved bedring skabt via psykoterapi frem for f.eks. medicin. Den indsigt og forandring som du har opnået kan du bruge resten af dit liv, også efter du er holdt med behandling og evt. medicin. Og så giver det en god selvfølelse at have skabt forandringerne selv.
Mange vil således opleve, at der er et bredere udbytte af samtaleterapi end blot det der handler om problemet, som man kom med. Det kan kaldes ”at være blevet mere robust” eller ”at være vokset som menneske”.