Grundkursus i ISDTP
Grundkursus i Intensiv Psykodynamisk Korttidsterapi (ISTDP)
5-dages ISTDP Grundkursus er relevant hvad enten du;
- føler der “mangler noget” i din foretrukne terapeutiske retning,
- er nysgerrig og håber at vitalisere dit terapeutiske arbejde,
- overvejer at gå i gang med en decideret ISTDP uddannelse,
- eller bare skal bruge 30 timers “anden teoretisk retning” til specialistgodkendelse
Indhold
Kurset vil dels indeholde en gennemgang af ISTDP’s grundlæggende begreber bl.a.: konflikt- og persontrekant, psykodiagnostik, ”moment to moment” og den centrale dynamiske sekvens.
Gennemgående arbejdspunkter er:
- At skabe et effektivt fokus i terapien.
- At vurdere og regulere klientens angst.
- At identificere og adressere klientens uhensigtsmæssige forsvar.
- Hvordan man opbygger en terapeutisk alliance.
Forskning i Deliberate Practice viser, at for at kunne udvikle sine terapeutiske færdigheder i retning af mest mulig præcision, så kræver det foruden forståelse af klientens psykodynamik, også store mængder øvelse, på lige fod med det der kræves for at blive en dygtig musiker eller balletdanser.
Derfor vil kurset i vid udstrækning bestå af øvelser, dette med henblik på at træne i assessment og i at intervenere så præcist som muligt. Analyse af video af terapi vil også blive brugt med samme formål. Du vil få udleveret artikler, powerpoints og øvelser, alt sammen med henblik på at du skal kunne håndtere en lang række almindelige forsvarsmekanismer der kan hindre den terapeutiske alliance.
Deltagerantal
max. 8 deltagere
Deltagerforudsætninger
Psykologer, psykiatere eller andre med sundhedsuddannelse på mindst bachelorniveau. Max 25% ikke akademikere, ellers godkendes kurset ikke af psykologforeningen.
DP godkendelser
Kurset er godkendt med 30 timer til specialist i psykoterapi 12.2.2.4/anden teoretisk retning, med 18 timer til specialist i psykopatologi 13.4.4.2.3/behandling, med 21 timer til intervention i klinisk arbejde 11.4.4.2.2 og med 12 timer til specialist i psykotraumatologi 14.4.4.2.2.2/intervention på individuelt plan i relation til længerevarende og kroniske traumer.
Jeg udbyder ikke længere åbne grundkurser, men er I en gruppe på 6-8 kolleger, så laver jeg gerne et kursus for jer.