Depressionsbehandling med dynamisk tilgang

Depressionsbehandling med dynamisk tilgang

Psykodynamisk tilgang i behandling af depression, 2 dages kursus i Århus

I den dynamiske forståelse handler depression om noget, og terapiens opgave er at finde ud af hvad.

Den dynamiske forståelse ser symptomer som resultat af indre, dynamiske processer i psyken, ofte med svære, skræmmende eller konfliktfyldte følelser i spil.

På dette kursus vil vi fokusere på det symptombillede, som kaldes depression, og på hvordan du terapeutisk kan arbejde med de bagvedliggende dynamikker, som skaber og vedligeholder de depressive mønstre.

Med udgangspunkt i dynamisk grundforståelse (konflikt- og persontrekant) vil vi gennemgå de grundlæggende principper i arbejdet, som at;

  • skabe en terapeutisk alliance
  • arbejde med den angst, som viser sig i terapien
  • afdække bagvedliggende følelser
  • forstå depressionens ”funktion”
  • have et samtidigt fokus på indhold og proces

For at belyse det teoretiske, vil jeg vise video af eget terapeutisk arbejde med mennesker med forskellige typer af depressive mønstre; fødselsdepression, kronisk depression og depressiv enkeltepisode. Det vil illustrere, hvordan det er vigtigt både at have fokus på indholdet i samtalen og på klientens reaktioner i det terapeutiske rum, og hvordan man kan arbejde med begge dele.

For at få tilgangen ind under huden, og dermed gøre den mere konkret brugbar, så vil kurset indeholde små øvelser, hvor vi vil træne konkrete fokuspunkter efter principperne i deliberate practice.

Hvis du vil vide mere om den grundforståelse som kurset bygger på, så kan du høre podcasten; Dybdepsykologi med ”Den Krøllede Hjerne”. Link til podcasten nedenfor.

Underviser;

Vesla Birkbak. Jeg er privatpraktiserende på 25. år, specialist i psykoterapi og godkendt supervisor. Jeg har undervist i dynamisk terapi gennem 10 år, især korttidsdynamisk og har en deliberate practice supervisor uddannelse.

20.-21. marts 2025, begge dage kl. 9-16.30. Frederiksgade 79, Århus, ved Psykologhuset Perspektiv.

Pris 3800 kr. Early bird pris 3300 kr. ved tilmelding inden 10. januar.

Kurset er godkendt til systematisk efteruddannelse med et tilskud på 3000 kr.

Godkendt med 13 timer til specialist i psykoterapi: emneområde 12.4.4.2.3

Tilmelding til post@vesla-birkbak.dk og samtidig indbetaling til 8401-1064320

Tilmelding senest 20. februar