Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger

Klinik i Horsens

Sundhedshuset Grønlandsvej 1, 1. sal. 8700, Horsens

Telefon +45 2047 3610 på hverdage mellem kl. 12:15 og 13. Kun telefonisk henvendelse.

Praktisk information

Honorarer

Ved henvisning fra egen læge efter ”Overenskomst om Psykologhjælp” er egenbetalingen for en voksen  ca. 385 kr. pr. 50 min. (dog ca. 462 kr.  den første gang).

Der er mulighed for at aftale dobbeltkonsultationer på 90 minutter.

Sygeforsikringen danmark

Som henvist efter ”Overenskomst om Psykologhjælp” og medlem af ”Sygeforsikringen danmark”, er du berettiget til yderligere et tilskud på 200,- pr. samtale.

Som “egenbetaler” og medlem af “danmark” er der også mulighed for tilskud. Det er på 300,- pr. samtale.

Konsultation uden tilskud

Øvrige konsultationer uden tilskud afregnes med 1100,- pr. 1 times samtale.

Betaling

Med mindre andet er aftalt, så betales efter hver samtale kontant, med mobilepay eller via netbank.

Afbud og ændring af aftaler

Hvis du ikke kan komme til en aftale vi har, så skal du melde afbud senest dagen før. Ved senere afbud faktureres du for samtalen. Afbud kan lægges på telefonsvareren eller pr SMS.

Optagelse på video

For at dygtiggøre mig optager jeg af og til samtaler på video. Det foregår kun med klientens skriftlige samtykke. Så kan jeg efterfølgende se og lære, alene eller evt. sammen med min supervisor.

Kvalitetssikring

For at sikre at vores samarbejde er bedst muligt og at du har udbytte af terapien, så bruger jeg et netbaseret redskab. Det er 4 korte spørgsmål i starten samtalen og 4 andre spørgsmål i slutningen af samtalen.

Indberetning af utilsigtede hændelser

Som klient eller pårørende har du mulighed for at indberette utilsigtede hændelser. Se mere her: http://stps.dk/da/rapporter-en-utilsigtet-haendelse

Klage- og erstatningsmuligheder

Det er min pligt som autoriseret psykolog i henhold til §§ 23 og 45 i lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, at informere skadelidte om rettigheder samt i fornødent omfang at bistå med anmeldelse til Styrelsen for Patientklager, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Det Regionale Samarbejdsudvalg for Psykologer i Region Midt samt øvrige steder, hvor det måtte være min pligt at bistå dig med en klage.

Der er klagefrister for de enkelte klageinstanser.

Således er fristen for rettidig klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnæv: inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over. Klager skal dog senest indgives 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted. Der kan ikke dispenseres fra de nævnte klagefrister.

Gælder klagen forhold, der er omfattet af Praksisoverenskomsten, skal klagen fra patienten fremsættes overfor Regionen, hvor psykologen har sin praksis (i mit tilfælde er det Region Midt). Og klagen skal fremsættes inden for 6 uger efter, at det forhold, der giver anledning til klagen, er kommet til klagerens kundskab.

Det er ligeledes min pligt at bistå dig i et evt. søgsmål om erstatning – f.eks. til Patienterstatningen.

Patienterstatningens afgørelse kan senest en måned efter indgives til Ankenævnet for Patienterstatningen. Og også Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelser kan indbringes for en højere instans – nemlig for retten. Det skal ske senest 6 måneder efter afgørelsen er meddelt.